Min kunstpusher og ven Erik Guldager har begået en fantastisk bog!
Ud over at pirre lidt til min forståelse for kunst og rette lidt på mine uvaner i den retning har Erik, mere vigtigt, leveret kunst til hele verden – han var nemlig både gallerist og ven til Kurt Westergaard – ham med Muhammedtegningen.
Hvis du kaster dig ud i at læse bogen, så spænd sikkerhedsselen og tag styrhjælmen på, for det er en hæsblæsende fortælling.
Erik er hverken racist eller hader islam, det fremgår tydeligt i bogen. Men tro ikke, at islamisterne ikke får en over nakken, sammen med hele parnasset af kulturradikale medløbere. De får alle en velfortjent tur med krabasken i form af Eriks skarpe pen.
Erik har bogstaveligt talt levet et knivsblad fra døden, forfulgt af islamisterne og faldet i ryggen af deres danske naive medløbere, bogen skal læses i den kontekst. Vi læsere, får sammen med Erik, luft for vores frustration og det på en konstruktiv måde – det er mere end man kan sige om hans modstandere, hvoraf en del gladelig ville dræbe Erik og alle omkring ham.
Erik har fortalt mig han selv ville skrive bogen – uden en redaktør eller ”ghost writer”. Når man kender til Eriks formidable drive, nikker man for sig selv og tænker ”klart” – hvad er det for en forhindring Erik ikke kan overkomme? Erik skriver godt og er en fremragende fortæller. Indimellem går bogen lidt i ring, men den gode historie er med overalt.
Vi læsere kommer helt tæt på, vi er med på flugten fra islamistiske mordere i Oslo og trykker hånd kort tid efter med ”Mutti” Merkel. Vi er med når Kurt Westergaard og Erik Guldager samler ind til ofrene på Haiti og giver en stor moralsk og økonomisk håndsrækning til de overlevende tegnere på Charlie Hebdo. Vi får også stukket en skarpladt pistol op i hovedet og overlever med nød og næppe flugten. Vi kommer indenfor hos galleristen Erik og kunstneren Kurt – i galleriet, i køkkenet og med helt ud i Kurt Westergaards badeværelse, da han måtte flygte ud i sit saferoom, da en vanvittig øksemorder ville indløse sin billet til evig berømmelse.
Erik lægger bestemt heller ikke fingrene imellem, når han fortæller om det enorme svigt han oplevede da Kurt Westergaards familie faldt ham i ryggen, anført af hans grådige kæreste Gitte. Om hvordan de ville ride på ryggen af Eriks enorme arbejde som gallerist og selv, bogstaveligt talt, sælge ud af avegodset – uden galleristen blik for kvalitet og det modsatte. Alligevel formår Erik at holde den gode tone og respekten, fordi det var samme Gitte, der holdt Kurt Westergaard ”kørende”. Erik bevarer heldigvis også venskabet og respekten for Kurt Westergaard til det sidste.
Bogen kan købes på forlaget Guldkorn https://forlagetguldkorn.dk
Enig. Smukt skrevet om en meget god bog!