Jeg fandt denne artikel fra Fredericia Dagblad, hvor jeg blev ugens Fredericianer. Den syntes jeg er meget sjov og en anelse nostalgisk:
Her er et link til artiklen i Fredericia Dagblad: Kent Hedemann Kristensen Ugens Fredericianer
Teksten er her:
Modgang gør dig bare stærkere.
Sådan lyder et
motto, Kent Hedemann
Kristensen lever efter.
Og den 50-årige erhvervsmand
fra Snoghøj må vide,
hvad han taler om:
– Jeg kunne hverken læse
eller skrive og var ikke i stand
til at lægge to brøker sammen,
da jeg begyndte på Fredericia
Maskinmesterskole –
i øvrigt sammen med indtil
flere, som havde taget studentereksamen.
– Men jeg endte som nummer
ét i klassen, både som
maskinist og som maskinmester,
siger han, der fortsætter,
at unge mennesker skal lære
at håndtere modgangen, bruge
den positivt og lære, at der
altid viser sig muligheder.
Det er således en ordblind
smed med efterfølgende kometkarriere
i erhvervslivet,
som det meste af Danmark i
disse dage har lært at kende
som forsvarer for landets
mest omstridte restaurant,
Vejlegården.
Da Vejle Amts Folkeblad i
første omgang ikke kunne
bringe den blokaderamte restaurants
annoncer, tog Kent
Hedemann Kristensen initiativ
til de private rubrikannoncer,
avisens spalter siden blev
fyldt med: Almindelige menneskers
uforbeholdne støtte
til spisestedet ved åen.
– Vi står jo uden for konflikten,
og derfor kunne ingen
nægte at trykke avisen
med henvisning til vores annoncer,
forklarer han.
Amoralsk konflikt
– Det var jo helt vildt, som det
greb om sig. Da jeg lagde min
lille rubrikannonce på Facebook,
blev den delt 2000 gange
på få minutter, og indslaget
på TV Syds hjemmeside er
blevet vist 48.000 gange. I
gamle dage var græsrødderne
røde, i dag er de så sandelig
blevet blå. Og det er jo i
den grad blevet en græsrodssag,
en folkesag, at kæmpe
imod 3F’s overgreb og mafiametoder
mod restauranten,
tilføjer Kent Hedemann Kristensen.
Er det ikke overdrevet at
bruge ord som mafiametoder
og overgreb om en legal blokade,
der er helt efter bogen i
henhold til gældende dansk
lovgivning?
– Nej, det synes jeg ikke.
For ganske vist er konflikten
lovlig, men den er stadig
amoralsk. Og reglerne tillader
jo netop mafiametoder.
Tænk at troppe op foran en
lovlig virksomhed iført gule
veste og ødelægge den med
alle midler, hvis den ikke gør,
som man siger. ”Vi giver dig
et tilbud, du ikke kan afslå!”
Det er jo ren Godfather. Der er
ingen tvivl om, at 3F går efter
at lukke en velfungerende
virksomhed, og det vil heller
ikke være første gang, det
sker, lyder svaret.
For Kent Hedemann Kristensen
er den personlige frihed
nøglen til alting.
– Det er lige før, den er vigtigere
end selve livet, som
han formulerer det.
Liberalisering af
taxamarkedet
Derfor har den lokale storkredsformand
for Liberal Alliance
ud over slaget for den
vejlensiske restaurant med
Krifa-overenskomst også
kæmpet for bl.a. at liberalisere
taxamarkedet. Både taxavognmænd
og deres chauffører
ville have det bedre med
at stå frit, mener han – og kan
det nogensinde være en kommunal
opgave at drive vognmandsvirksomhed?
spørger
liberalisten.
Han gør dog helt bevidst
hverken blokaden, taxaerne
eller andre emner til et
spørgsmål om politisk ideologi
og har ikke nævnt Liberal
Alliance med ét ord i sine læserbreve
(som den ordblinde
skribent får hjælp til at forfatte
af henholdsvis hustruen og
Google).
For Kent Hedemann Kristensen
handler det om frihed.
Og han skælder i øvrigt
lige så meget ud på de arbejdsgiver-
organisationer,
der synger med på sangen
om at beholde den ”oldnordiske”
hovedaftale anno 1899.
Følte sig presset ud
For få år siden spillede Kent
Hedemann Kristensen hovedrollen
i et drama i Fredericia
Erhvervsforening. Hvor
han følte sig presset ud af bestyrelsen
som følge af en indkaldelse
til et vælgermøde
om den lokale erhvervsudvikling,
der kunne tolkes, som
om erhvervsforeningen og ikke
Liberal Alliance var afsender.
Den kontroversielle erhvervsmand
er ikke længere
medlem af erhvervsforeningen,
som han i øvrigt beskylder
for at være alt for vattet i
forhold til Fredericia Kommune,
når det gælder bl.a. dækningsafgift,
parkerings-ballade
og Danmark C.
Han synes, foreningen burde
sætte en dagsorden i stedet
for ”bare at tigge om tilskud
og krummerne fra det
bord, man selv har dækket”.
Men han understreger, at
han ingen bitterhed føler:
– Du må gerne skrive, at jeg
har det bedste forhold til Michael
Sønderskov (erhvervsforeningens
formand, red.),
som jeg respekterer rigtig
meget, siger han.
Respekt har han også for sine
politiske modstandere.
Som når han f.eks. mødes til
kaffe med folketingsmand Jacob
Bjerregaard (S).
Nye toner om partiet
Da Liberal Alliance opnåede
306 stemmer ved det seneste
byrådsvalg i Fredericia i
2009, udtalte Kent Hedemann
Kristensen, at ”når vi er
under to procent, er der ikke
noget at bygge på, så det projekt
er dødt for mit vedkommende”.
I dag er tonen en anden,
også fordi det liberale
parti står så stærkt med omkring
fem procent på landsplan.
– Hvis vi bare kan holde det
niveau her i byen, får vi en
plads i byrådet, siger Kent Hedemann
Kristensen – som
godt kan se sig selv som
spidskandidat igen næste år.