Byrådet fråser med rejser, middage og dyr vin i en svær tid.

Fredericias økonomi er nu så dårlig, at vi er tæt på at blive sat under administration og har lige fået tildelt statslig fattighjælp og et stort nødlån for, at kunne overleve økonomisk. Der vil nu blive skåret hårdt ned på serviceniveauet, overfor alle der, har hjælp behov.

Derfor kunne man forvente, at byrådet gik forrest og udviste mådehold og skar ned på rejser, middage og dyr vin, men det er desværre ikke tilfældet. Gennem de seneste byrådsperioder er der blevet brugt mere end 1 million kroner om året, bare på den konto der hedder repræsentation. Desuden er der brugt mange penge på rejser og pompøse interne byrådsmiddage. Dette fremgår af en aktindsigt som Kent Hedemann Kristensen fra Liberal Alliance har søgt.

Aktindsigten afslører f.eks. at er der drukket 40 flasker vin og diverse spiritus samt øl til et budgetseminar for byrådet. På et seminar for, ingen mindre end økonomiudvalget, der var henlagt til Hotel Dronning Dagmar i Ribe, blev der drukket rødvin til kr. 495,- per flaske og aftenen blev rundet af i festligt lag i rådhuskælderen, regningen gik til borgmesterkontoret. Man kan jo undre sig og tænke om man er i stand til at tage vigtige beslutninger, dagen efter et så massivt alkoholindtag.

Der er også en rimelig voldsom rejseaktivitet. Til dels til venskabsbyer mm. Ofte med partner-medrejse, som så gengældes med tilsvarende arrangementer i Fredericia, regningen betaler borgerne. Der er studieture til udlandet, bland andet for, at studere P huse, en faglig viden byrådsmedlemmer åbenbart skal beherske på højt og detaljeret niveau.

Vores tidligere borgmester, blev afsat af byrådet under henvisning til, at hans moral ikke levede op til byrådets standard. På den bagrund er der nok mange borgere der forventer en særlig forsigtig og respektfuld omgang med borgernes penge. Vi gør i Liberal Alliance og forlanger, at alle udgifter til byrådets rejser, middage og alkohol fremover lægges åbent frem på kommunens hjemmeside, mon ikke det vil lægge en naturlig dæmper på forbruget.

Det understreges, at Kent Hedemann Kristensen ikke ønsker, at udstille enkelte byrådsmedlemmer men alene ønsker at komme overforbruget til livs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *