Det står rimeligt klart, at der generelt er en forskel på generationernes opfattelse af, hvad der er totalt uacceptabelt og hvad der er totalt ligegyldigt, når det kommer til den aktuelle sexchikanedebat.
Mange, mig selv inklusive, mener at hvis to ligeværdige mennesker mødes og den ene, lidt forsigtigt lægger hånden på den andens lår, så er det et forsøg på en tilnærmelse. Bliver hånden fjernet og det ellers stopper her, er det en afvist tilnærmelse. Bliver tilnærmelsen accepteret, er det jo bare hyggeligt.
Andre, især yngre mennesker, mener ovenstående er en episode der defineres som en grænseoverskridende handling, måske endda sexchikane, der kan med føre psykisk sammenbrud og som skal forfølges med udskamning af chikanøren.
Hvorfor denne forskel? Jeg har en teori.
Jeg er jo tussegammel, født i 1961. I min ungdom måtte man lære flirtens kunst.
Tro ikke pigerne dengang ikke kunne sige fra og lange en flad ud.
Så flirten, forførelsen var for mandens vedkommende (i overført betydning), lidt ligesom den lille ederkoppehan, der forsigtigt nærmer sig den livsfarlige hun. Hannen ved hunnen ikke vil tøve med at æde ham, hvis han laver det mindste fejltrin…
Vi der ikke var i forhold, og såmænd også nogle i forhold; knyttede bånd mellem kønnene og flirtede løs på arbejdspladser, aftenskoler og overalt. Små forsigtige tilnærmelser. Nogle gange kunne man også møde en pige, når vi gik i byen. Dengang var der ikke nogle der havde råd til hele flasker med spiritus, vi drak alle øl, så vi blev nok ikke helt så fulde som nutidens unge. Måske derfor kunne vi også forstå et nej, også selv om hormonerne pumpede og vi måske var endt helt hjemme i en seng.
Senere, startende i 90érne, kom datingsiderne, så kunne man helt droppe flirten. Mange unge, og da hurtigt også de ældre, valgte i stedet partner ud fra billeder og en afkrydsningsliste. Jeg må indrømme jeg aldrig har prøvet det, så min mening er nok til dels udtryk for mine fordomme.
Speeddating måtte også optages i den danske ordbog.
Nu var der en klar opdeling; man scorede på dating, mens på arbejdspladsen og alle andre steder var det – pil fingrene. Lige bortset fra fester og gå i byen. Mange af tidens unge drikker som ind i.. og i byen må man også godt score, forstår jeg. Måske derfor er det så vigtigt i denne coronatid, at kunne gå i byen eller feste. For de kan jo ikke finde ud af den stille flirt, der måske kunne blive til lidt hygge.
Så svaret er ikke vi er nogle åndsvage boomere os lidt ældre. Svaret er vi lærte den forsigtige og søde flirt, mens de yngre hellere vil have det skemalagt.
Når alt det er sagt, skal man ikke forveksle alt dette jeg har skrevet med dårlig opførsel, nedgørende bemærkninger, dominans og udnyttelse af magtposition.
I samme sekund to mennesker ikke er ligeværdige, f.eks chefen overfor praktikanten, så er det bare væk med nallerne og chefen skal udvise den største forsigtighed og konduite.
Jeg har desværre i min tid oplevet mange tilfælde, hvor mænd (dengang var alle chefer mænd) har misbrugt deres position til at få sex. Men faktisk har jeg aldrig oplevet nogle af disse udskud få succes, for hvem kan respektere den adfærd.
Jeg har også oplevet kvinder der blev ”holdt nede” med grove bemærkninger, igen en helt igennem uacceptabel opførsel. Men det er og bliver altid en balancegang mellem den ligefremme tone og det uacceptable. Men det kan næsten alle lære, og dem der ikke vil, de må jo lære det på den hårde måde.
Men vi skal lære at forstå der er simpelt forskellige holdninger, fordi vore paradigmer er forskellige.