Med fare for, at komme til at efterrationalisere vil jeg prøve at forklare, hvorfor jeg stemte nej til retsforbeholdet.
Som så mange andre der stemte nej, er jeg varm tilhænger af et europæisk samarbejde og af det indre marked. Hvorfor stemte jeg så nej?
For det første, er der så mange ting i EU der ikke fungerer. Aktuelt kan vi se Schengen aftalen ikke fungerer, det vil måske være mere korrekt at sige det direkte; aftalen er brudt fuldstændigt sammen.
Jeg priser mig også lykkelig for, at vi ikke fik Euroen, der også er et halvfærdigt projekt, som beurokraterne løbende reparerer på, mens befolkningerne lider.
Der er i dag groteske eksempler på borgere, der er fanget i et kafkask mareridt, hvor de må se til, at danske myndigheder konfiskerer deres penge og ejendom, på bagrund af et beurokratisk system, der fastholder dem uretmæssigt, fordi ingen kan vikle sig ud af systemets fangarme, ikke engang systemerne selv.
Grundlæggende tænker jeg, at vi ikke skal sende flere opgaver i retning af EU, før systemet er slanket og det fungerer og her er der lang vej endnu, også rent politisk.
For det andet mener jeg, at vi ikke skal slippe den folkelige kontrol med EU og med politikerne i det hele taget. Vi svigter nærhedsprincippet, ved at der tages for mange beslutninger, for langt væk fra der, hvor beslutningerne skal gøre gavn. Altså; det giver ikke mening, at EU beslutter om jeg skal have ventiler i mine dæk, der kan aflæse dæktrykket, hvad skal vi overhovedet med den beslutning? Et andet eksempel på et hovedrystende EU direktiv er: Børn under otte må ikke puste balloner op eller bruge truthorn uden en voksens opsyn!
Derfor mener jeg, at vi ikke kan få for mange folkeafstemninger. Hvis politikerne ikke kan forklare det, er det fordi de ikke kan forsvare det, og så må forlaget falde.
For det tredje mener jeg konkret, at vi ofte kan klare os med parallelaftaler, som jo kan aflyses, hvis det stikker helt af. Der er også andre tekniske muligheder, der ikke betyder vi afgiver suverænitet, men kan være 100% med.
Når der er tale om suverænitetsafgivelser mener jeg, at politikerne burde samle retsakterne i passende bundter, som vi ved en folkeafstemning kan tage stilling til. F.eks. ting vedr. familie politik, som polititilhold over for kvinder, forældremyndighedssager, mm. Eller ting vedr. virksomheders gældsindrivelse, som konkursbehandling og tilgodehavender mm.
Der ligger allerede nu, mange hundrede retsakter som vi ved at stemme ja til, ville give et simpelt flertal i folketinget, en irreversibel ret til for evigt at overdrage suveræniteten til EU med.
Dette er vel grundlæggende hvorfor jeg valgte, at stemme nej, selv om jeg godt kan gå ind for mange af de retsakter, der blev fremlagt som lokkemand for, at vi danskere skulle lade bagdøren stå pivåben.