Jeg er rasende, vi er rasende min kone og jeg. Ikke fordi vi selv har noget i klemme, men fordi Halsnæs kommune svigter en ældre, lammet person BIG TIME!
Nu skal I høre:
En stakkels kvinde, der er delvist lammet og ikke kan gå, kører ud fra sin ”beskyttede” bolig i en elektriske rullestol. Kvinden er afhængig af hjælp fra hjemmeplejen.
Rullestolen løber tør for strøm, og en behjertet sjæl, Lis Gejlager, iler til hjælp da hun hører den strandede kvinde klage sig.
Og det er her mareridtet starter. – Lis Gejlager kæmper nu – forgæves – i 6 samfulde timer med kommunens utallige instanser, for at få dem til at hjælpe den stakkels handicappede og strandede kvinde i rullestolen.
Først falder det den tililende kvinde for – at ringe til hjemmeplejen, men klokken er åbenbart mange… Klokken er 11 og der lukket.
Omstilling til rådhuset, du er nummer 27 i køen. – I guder man tror det er løgn, men det bliver værre!
Lis Gejlager er en gæv kvinde, som heldigvis også – modsat kommunens ansatte – er indstillet på at yde en ekstraordinær indsats. Lis Gejlager opgiver den kommunale telefonkø og springer på cyklen og tramper hårdt i pedalerne over på det lokale plejecenter for at skaffe hjælp.
Den handicappede kvinde sidder fortsat hjælpeløs i rullestolen, nu alene.
Personalet på plejecenteret meddeler ”vi skal se hvad vi kan gøre”.
Det opfatter Lis Gejlager naturligvis som, ”nu kommer den kommunale hjælp til den handicappede kvinde”. Men på kommunalt kodesprog betyder det, ”så snart du er væk glemmer vi alt om dig og den handicappede kvinde, der er kage i frokoststuen”.
Lis Gejlager kører tilbage til kvinden i rullestolen, og fortæller nu kommer hjælpen, men det gør den jo ikke, for der var jo kage i frokoststuen.
Vi er i Halsnæs, hvor folk ellers er både søde og venlige. Derfor stopper yderligere et ægtepar op for at se om de kan hjælpe. De er også en tur ovre på plejecenteret, helt uden ægteparret, ved det bare spilder tiden – for det højt uddannede fagpersonale, har jo ikke tænkt sig at gøre andet, end at få ægteparret ud af døren. For derefter at glemme alt om den handicappede kvinde, der nu på TREDIE time, fortsat sidder hjælpeløst i rullestolen.
Lis Gejlager giver jo ikke så let op, så hun genoptager den kommunale ventekø – du er nu nummer… Endeligt kommer Lis Gejlager igennem og forlanger, i mangel på bedre, at få borgmesteren i tale. Det bliver til, der bliver lagt en seddel til bogmesteren. Men hjælp er der ingen der kan tilbyde.
Se hvis dronningen havde stået i receptionen og viftet med et ridderkors til borgmesteren, mon så ikke de kunne finde ham? Man har vel sine prioriteter i orden.
Nogle kunne tænke, borgmesteren har jo andre vigtige ting at tage sig til. Men nej, der i, har de ikke ret. Borgmesteren ville virkeligt her, kunne vise medarbejderne hvad der er vigtigt (den handicappede kvinde i rullestolen) og ikke kaffemøder og flødeskumskage.
Ægteparret er også ved at være godt frustrerede og prøver FALCK, men her er der ingen hjælp at hente.
Nu har den handicappede kvinde siddet hjælpeløst i rullestolen i FEM samfulde timer.
En sidste gang, prøver de at ringe til plejecenteret, men der er nu ingen der kan tale med dem, for de sidder i møde. Som sagt er det jo vigtigt at prioriteterne i orden. Grrrr.
Efter seks timers forgæves kamp mod velfærdssystemerne, opgiver ægteparret og Lis Gejlager. Manden henter bilen og med fælles hjælp får de bøvlet den lamme og handicappede kvinde ind i bilen og kører hende hjem, dog uden elektrisk rullestol.
Svaret fra kommunen er naturligvis hverken opløftende eller hjerteligt. Der rulles den sædvanlige række af undskyldning og ansvarsforflygtigelse ud.
Det værste er kommunen nærmest påstår Lis Gejlager er fuld af løgn, når de udtaler. ”Vi har prøvet at genskabe situationen med omstilling og ventekø, men vi har ikke kunne genskabe situationen.”
JESUS, har de ingen hæmninger. Og svaret er tydeligvis NEJ, den gamle traver med personalemangel trækkes naturligvis også af stalden…
I hele forløbet kaldes den stakkels handicappede kvinde også konsekvent for ”en borger”, ikke noget med at komme for tæt på personen her. Joseph Goebbels, Hitlers propagandaminister brugte samme strategi med, at upersonliggøre Jøderne, jeg siger det bare, for det er farligt…
Det hele trumfes op af at ”borgerere” der får bevilget en elektrisk rullestol, vil blive opfordret til at tegne et FALCK abonnement. Så er den da også tørret af på de stakkels hjælpeløse ældre mennesker, der et langt liv har betalt deres skat og nu udsættes for omsorgssvigt og i tillæg pelses i med kommunale gebyrer og madordninger, så der ikke er en krone til overs til gaver eller børnebørn.
Min kones og min vrede blev så ikke mindre af at se borgmesterens glade fjæs tone frem i den lokale gulvmåtte, hvor han glædestrålende fortæller om al den honning og mælk der snart vil flyde i gaderne. FÅ NU STYR PÅ DIN KOMMUNE FØRST!
Dette er baseret på en artikel i ”Gulvmåtten”.