Jeg har gennem mit holdingselskab gennemført en ny investering i en fantastisk virksomhed EasyParz og er indtrådt i bestyrelsen. Min tid tillader fortsat ikke bestyrelsesarbejde ellers, men der er et fint match mellem mine kompetencer og virksomheden i dette tilfælde. Derfor har jeg valgt at sige ja tak til at yde en indsats i bestyrelsen.
Skulle jeg vælge én værdi som virksomheden deler med sine foundere Morten og Mads så er det excellence. Det vil jeg vende tilbage til senere.
Inspiration, vilje og håb er det gennemgående tema.
SVIGTET er en usædvanlig fortælling om håb, vilje og muligheder. Om at overvinde modgang og ydmygelser. Rejse sig – gang efter gang, se muligheder og søge lykken.
Det er også en fortælling om tidsånden, dengang verden ikke var digitaliseret.
Kent Hedemanns tidlige barndom var nærmest kedeligt i sovebyen Gjesing udenfor Esbjerg. Forældrenes skilsmisse rykkede ham op ved roden – omsorgssvigt, vold, udstødelse og tæsk blev hans nye hverdag. En usædvanlig voldelig og brutal stedfar, hvis foretrukne totur instrument var en stump haveslange, ydmygede og mishandlede ham, mens moderen tavst så på. Kents biologiske far vendte ham ryggen og kvitterede med ligegyldighed, da han blev anbragt på en af landets mest berygtede institutioner.
Men selv ikke isolation, indespærring og mishandling på helvedesinstitutionen Bråskovgard kunne forhindre Kent i at søge op mod lyset, mod muligheder og lærdom. Han undgik på mirakuløs vis kriminalitet og stofmisbrug.
Det er en beretning om hvordan Kent Hedemann lagde fortiden bag sig, gennemførte uddannelser og skabte sig en kometagtig karriere i erhvervslivet.
Gunnar Langemark er redaktør på bogen og her kan du høre hans introduktion:
Min kunstpusher og ven Erik Guldager har begået en fantastisk bog!
Ud over at pirre lidt til min forståelse for kunst og rette lidt på mine uvaner i den retning har Erik, mere vigtigt, leveret kunst til hele verden – han var nemlig både gallerist og ven til Kurt Westergaard – ham med Muhammedtegningen.
Hvis du kaster dig ud i at læse bogen, så spænd sikkerhedsselen og tag styrhjælmen på, for det er en hæsblæsende fortælling.
Erik er hverken racist eller hader islam, det fremgår tydeligt i bogen. Men tro ikke, at islamisterne ikke får en over nakken, sammen med hele parnasset af kulturradikale medløbere. De får alle en velfortjent tur med krabasken i form af Eriks skarpe pen.
Let´s face it, midt i al den tragedie, der har ramt minkavlerne, er der også en hel del minkavlere, der nu øjner muligheden for at komme ud af erhvervet, med en fed check i hånden. Men det er hverken givet eller nødvendigvis rimeligt det skulle ske.
Minkavlerne bør kompenseres ud fra markedsværdien af deres virksomhed, hverken mere eller mindre.
Der er jo en del muligheder for at kompensere, men det er ikke så nemt som hvis det havde været en ejendom. Ejendomme er blevet eksproprieret gennem mange år og der er en lang praksis for fastsættelsen, af en rimelig erstatning baseret på ejendommens værdi.
Men for minkfarmene er der tale om en virksomhed. Og en traditionel virksomhed som en minkfarms værdi fastsættes, som oftest, efter dens evne til at tjene penge minus gælden:
Jeg er rasende, vi er rasende min kone og jeg. Ikke fordi vi selv har noget i klemme, men fordi Halsnæs kommune svigter en ældre, lammet person BIG TIME!
Nu skal I høre:
En stakkels kvinde, der er delvist lammet og ikke kan gå, kører ud fra sin ”beskyttede” bolig i en elektriske rullestol. Kvinden er afhængig af hjælp fra hjemmeplejen.
Rullestolen løber tør for strøm, og en behjertet sjæl, Lis Gejlager, iler til hjælp da hun hører den strandede kvinde klage sig.
Og det er her mareridtet starter. – Lis Gejlager kæmper nu – forgæves – i 6 samfulde timer med kommunens utallige instanser, for at få dem til at hjælpe den stakkels handicappede og strandede kvinde i rullestolen.
Først falder det den tililende kvinde for – at ringe til hjemmeplejen, men klokken er åbenbart mange… Klokken er 11 og der lukket.
Vi tager den lige igen: Alle der har dansk statsborgerskab er danske. Alle danskere nyder samme rettigheder, herunder frihedsrettigheder.
I det efterfølgende vil jeg generalisere en hel del. Jeg vil skrive om muslimer som en helhed, det er de naturligvis ikke. Muslimer er individuelle mennesker som alle andre. Der er muslimer der, som tredje generations danskere, lever totalt afsondret fra det omkringliggende samfund. Der er første generations danskere med muslimsk bagrund, der lever blandt oprindelige danskere og det, som forbilleder for alle danskere. Derfor er nedenstående udfald mod muslimske danskere, ikke rettet mod sidstnævnte gruppe. Kritikken er rettet mod de åbenlyse problemer den muslimske tro og klantraditioner fra Mellemøsten og Afrika medfører i et frit og demokratisk samfund med liberale leveregler.
Nu er der så småt ved at komme godt gang i kampen om velfærdskronerne. Kampen står åbenbart mellem, på den ene side LO og 3F og de medlemmer de repræsenterer og på den anden side de flygtninge og migranter der kommer til Danmark i stort tal.
Det er virkeligt sørgeligt, at være statist i projekt nedbryd velfærdsamfundet.
Hvad er det sket, siden vi nu accepterer vore ældre medborgere behandles uværdigt. Ble og afføring op af ryggen og vådserviet i stedet for kærlig og værdig pleje.
Med fare for, at komme til at efterrationalisere vil jeg prøve at forklare, hvorfor jeg stemte nej til retsforbeholdet.
Som så mange andre der stemte nej, er jeg varm tilhænger af et europæisk samarbejde og af det indre marked. Hvorfor stemte jeg så nej?
For det første, er der så mange ting i EU der ikke fungerer. Aktuelt kan vi se Schengen aftalen ikke fungerer, det vil måske være mere korrekt at sige det direkte; aftalen er brudt fuldstændigt sammen.
Nej, det går ikke alt for godt nede i EU, alligevel vil de nu tage mere kontrol over os. Vi skal deponere mere selvstændighed og mere frihed til et EU i opløsning. Nogle vil have os til, at stemme ja den 3 december. De fører skræmmekampagne, men reelt vil de have, at vi stemmer ja til en blanco-check!
Jeg siger glem det! Glem det fordi, EU er en rodebutik. En rodebutik skal der først ryddes op i, så kan vi tage snakken til den tid.
Og EU er en rodebutik. Det med den fælles valuta, EURO er de i gang med, at rode godt og grundigt rundt med, og det ender sandsynligvis med et ordenligt krak. Læs videre “Stem NEJ, d. 3 december!”
