Du var ikke bare min elskede kone, men også den stolte mor til Kasper og Jane, og den kærlige farmor til Alex og Johanne. I de sidste par år havde du kæmpet mod sygdommen, og selvom du lå på hospitalet den sidste måned, viste du stadig en utrolig styrke. Det øjeblik, overlægen ringede i fredags, frygtede vi, at det snart ville være tid til at sige farvel. Det var hjerteskærende. Din krop kunne ikke mere. Vi ville hjælpe dig, passe på dig, kæmpe sammen med dig – for dit liv. Vi måtte også beskytte din værdighed og sikre, at du ikke led unødigt – vi gjorde vores bedste. I den svære tid bevarede du din seje styrke og viste alle, hvor modig du var.
Omgivet af vores kærlighed, måtte du til sidst sige farvel.
Det eksempel, du satte, og den vilje, din mor Ruth gav videre til dig, vil altid stå som et pejlemærke for os i modgang og svære tider.
Anette, fra det øjeblik, vi mødtes, blev du lyset i mit liv. Vi delte mere end 35 uadskillelige år sammen. Fra vores første møde blev jeg straks betaget af din skønhed, elegance, og de højhælede sko, som du bar med sådan grace. Mindet om vores hyggestunder under tæppet på terrassen, eller vores aftener på Le Brasserie på Kgs. Nytorv, hvor vi delte en club-sandwich og nød en iskold Pinot Gris, varmer mit hjerte, de vil altid være dyrebare for mig.
Selvom moderne dating-apps måske ville mene, at vi var for forskellige, er jeg taknemmelig for, at vi fandt hinanden i stålvalseværket. Vi var yin og yang. Flyvende tallerkner var et anerkendt begreb, hjemme hos os. Gnisterne kunne springe, det er i det rum mellem forskellighederne den ægte dybe kærlighed findes – det var den kærlighed, der kom til os! Vi havde vores op- og nedture, men vores bånd blev kun stærkere med tiden. Du var en utrættelig støtte for mig og vores børn, og vi kunne altid regne med dig. Uanset de udfordringer, jeg stødte på, var du altid der med en hjælpende hånd, klar til at guide mig gennem stormen. Når jeg fejlede, hjalp du mig op igen med din uendelige kærlighed og forståelse.
Dit smil og dit hjertelige grin var smitsomt, og din humor holdt os alle oppe. Selv i den sidste svære tid, kunne du præstere et underfundigt smil og en svag latter.
Kasper og Jane var din stolthed og glæde. Selv med alle dine forpligtelser fandt du altid tid til at være der for dem. Din evne til at balancere arbejdsliv og familieliv var beundringsværdig. Du var en løvemor. Du udviklede børnenes motorik og stimulerede deres spirende intellekt. Ingen børn kunne få en bedre start på livet.
De sidste par år var en prøvelse, men selv i din svaghed fandt vi stadig øjeblikke af glæde, som når vi tilbragte tid sammen i vores autocamper. Også her var vi heldigvis gode til at nyde tiden sammen og krydre den med gode oplevelser. Det var altid vores drøm at nyde livets frugter sammen, selv med din sygdom, men nu er den tid forbi. I det sidste øjeblik var vi alle samlet omkring dig, og jeg vil for evigt være taknemmelig for det. Du er nu hos Gud.
Du var lyset i mit liv, nu er der kun mørke.
Guds fred, min elskede.