Hvorfor accepterer vi, elendige vilkår for selvstændige.

Det er så fantastisk når en borger starter som selvstændig. Det være sig som grønthandler, selvstændig konsulent, et en mands rengørings firma, en handelsvirksomhed, en lille ingeniørvirksomhed, som manufakturhandler, en webshop eller noget helt andet. Så er det iværksætteri og helt fantastisk. Tænk borgeren frivilligt og med sine fulde fem i behold, går ind til arbejdsvilkår, som alle statistikker viser betyder, lav eller negativ løn, ingen ferie, ingen barsel og ingen løn under sygdom. Vælger den samme borger, frivilligt og med sine fulde fem i behold, at arbejde på en arbejdsplads under vilkår der er betydeligt bedre, så er det lige pludseligt helt uacceptabelt, social dumping og det der er værre.

UdklipRyanair

Jeg tænker ofte på, hvad det er for en mekanisme der i brede dele af befolkningen tilsiger, at selvstændige skal man under ingen omstændigheder have ondt af, tvært i mod for de er jo selv ude om det. Uanset hvilke vilkår de må tåle, så er de selv ude om det. Går de fallit med hus og hjem, så er de bare nogle idioter der selv er ude om det. Den selv samme befolkning, mener ikke lønmodtagere kan finde ud af, at finde et andet job, hvis vilkårene er for ringe eller individuelt forhandle bedre vilkår. Lønmodtagere må ikke arbejde under samme vilkår, som selvstændige, for nu er vilkårene pludseligt blevet helt uacceptable.

 

Kan man ikke forestille sig, at en lønmodtager altid finder den arbejdsgiver der giver de bedste vilkår. Man kan godt forestille sig, at den selvstændige altid finder de kunder der giver den bedste indtjening. Det er da et paradoks.

En anden mærkværdighed er, at det er urimeligt og strafbart når to selvstændige bliver enige om en bestemt timeløn over for kunderne. Når to ansatte aftaler hvad lønnen skal være, så er det i orden og alt andet ville være uacceptabelt.

Når en flok højtlønnede piloter, ikke kan rage de sædvanlige privileger til sig er det fordi der er for meget konkurrence. Når priserne i Netto går op, er det fordi der er for lidt konkurrence.

Ifølge proportionalitetsprincippet, må et indgreb over for borgerne ikke være mere vidtgående, end formålet med indgrebet tilsiger. De fleste mennesker mener der skal være rimelighed, i vores handlinger. Dødstraf vil f.eks. ikke være en rimelig straf for at stjæle et æble, ligesom det ikke vil være rimeligt, at sænke et fremmet skib fordi de havde tømt skraldespanden overbord osv. Jeg medgiver vore skattelove, med deres indbyggede absurditet og urimeligheder, har flyttet vore grænser, men det er en andens sag, om end den skubber til vore personlige opfattelse af hvad der er rimeligt og hvad der ikke er.

På den baggrund må de fleste, kunne indse det er hindsides al rimelighed, at en flok vellønnede piloter i Norwegian truer selskabets overlevelse og efterlader 100.000 passagerer i en hjælpeløs situation for, at rage egne privilegier til sig, og i tillæg får en række øvrige fagforbund til at tilslutte sig, i håb om positiv gengældelse når de en gang vil rage privilegier til sig. Det er simpelthen ikke rimeligt og kan vel nærmest betegnes, som et omvendt proportionalitetsprincip!

Jeg håber Danmark får vredet sig ud af fagbevægelsens kæder, i et ordoliberalistisk samfund. Et stærkt samfund med overordnede regler og stat med en fri markedsøkonomi, der vil gøre os alle rigere og lykkeligere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.