Kære EU, hvordan syntes du selv det går?
Nej, det går ikke alt for godt nede i EU, alligevel vil de nu tage mere kontrol over os. Vi skal deponere mere selvstændighed og mere frihed til et EU i opløsning. Nogle vil have os til, at stemme ja den 3 december. De fører skræmmekampagne, men reelt vil de have, at vi stemmer ja til en blanco-check!
Jeg siger glem det! Glem det fordi, EU er en rodebutik. En rodebutik skal der først ryddes op i, så kan vi tage snakken til den tid.
Og EU er en rodebutik. Det med den fælles valuta, EURO er de i gang med, at rode godt og grundigt rundt med, og det ender sandsynligvis med et ordenligt krak. Der findes ikke mange økonomer, der ved deres fulde fem, kan anbefale euroen udbredes yderligere nu. Vi kan prise os lykkelige for Danmark ikke blev fedtet ind i det projekt.
Schengen aftalen, med de åbne grænser og fælles ydre grænser, er mildest talt heller ikke nogen velkonstrueret aftale. Floder af migranter, strømmer uden kontrol ind i Europa. Migranter vi ikke kender oprindelsen på, vi aner ikke om det er flygtninge eller lykkejægere, eller om der er tale om mennesker, der ikke vil os det godt. Alt er ude af kontrol, kun kaos hersker!
Hvis man driver en virksomhed og én af afdelingerne ikke fungerer, hvor der er snyd, rod og uduelighed, så vil ingen dygtig leder sende flere opgaver i den retning. Første prioritet må være, at få ryddet op – orden i butikken. Nede i EU lige nu, er der uendeligt mange uafsluttede projekter. Der er rod, der er misbrug af skattepenge, korruption og uduelighed. Alligevel er det åbenbart sjovere at finde på nye ”spændende” projekter end det er, at få ryddet op i butikken! EU er et skib uden kaptajn, skibet tager vand ind og har lige har ramt en tyfon! Alligevel har alle officererne mere travl med, at diskutere aftenens menu og hvilke spændende palmestrande, der herefter skal besøges.
Derfor er det simpelt hen uansvarligt, at overlade mere ansvar til rodebutikken EU.
Samarbejde, det skal vi til gengæld! Vi kan sagtens mødes nede i Bruxelles og lave masser af aftaler mellem ligeværdige stater. Aftaler om politisamarbejde, flygtninge og hvad vi ellers kan blive enige om, men det skal være aftaler mellem ligeværdige suveræne stater, ikke overstatslige irreversible tvangsaftaler!
Derfor stem NEJ d. 3 december.