Så fik vi da endeligt røget Mads Lund ud af hullet og han kom til syne med et læserindlæg i folkebladet 26/8.
Lad mig tillade mig, at replicere med et andet Jakob Haugaard citat: ”Slip dit storhedsvandvid løs, der er alligevel ingen der gider at høre om dine mindreværdskomplekser”. Touche!
Lad mig gøre det klokkeklart for Mads Lund, at Liberal Alliance vil gøre op med den uansvarlige socialistiske forvaltning af Fredericias økonomi, som 90 års socialistisk flertalsdiktatur har fået mejslet så massivt i beton, at et borgerligt flertal end ikke er begyndt med et reelt opgør. Kursen er fortsat lige ud over afgrunden.
For det første vil vi, med statsstøtte afskaffe dækningsafgiften, hvordan du er kommet på den tanke at vi nu ikke vil det, forstår jeg ikke. Den – dækningsafgiften, der er en særskat på produktionsmidler og en væksthæmmer – indbringer ca. kr. 50 millioner, de 12,5 millioner skal vi selv finde. Vi vil finansiere det ved, at realisere det konkurrence udsættelse potentiale som DI påpeger på 50,4 millioner, samt inddrage erhvervsforeningerne, LO og DA i processen, så er der et pænt overskud på den konto.
For det andet. Mht. udvidelsen af lystbådehavnen har Fredericia byråd trukket en dyr og færdig udvidelsesplan, ned over hovedet på en frivillig forening, der nu kæmper for overlevelse. Den regning ender under alle omstændigheder hos kommunen, hvis ikke foreningen får rimelige og markedsbestemte rentevilkår. Derfor skal kommunen, der ejer ADP (udlejer) bare lade foreningen forrente anlægsinvesteringen på markedsvilkår dvs. 1-2%, så betaler lystbådehavnen, som altid for egen drift og vil være et gratis aktiv for Fredericia kommune.
For det tredje. Mht. til den eksisterende mågeplage hører jeg gerne fra dig, hvad du vil gøre for at befri Fredericia for den mågebelejring, der er opstået i kølvandet på du jagede skibsværftet ud af byen og slog bunden ud af kommunekassen ved, at opkøbe grundene på Fredericia C. Jeg har , i Fredericia Dagblad i flere omgange, fortalt hvilken glimrende balance man har fundet i mågebekæmpelsen i Aalborg.