Teleselskabet 3, er blevet uretfærdigt beskyldt for skattesnyd og spekulation og gennem de seneste dage, slæbt igennem mediemøllens og venstrefløjens politikeres populistiske uretfærdigheder. Mens 3 bare har overholdt loven og skaffet os borgere teledækning og data, har venstrefløjens politikere og journalister opildnet til blokade og andre uretfærdigheder mod virksomheden. Virkemidlet har været løgne og opdigtede påstande om skattesnyd, ganske vist snedigt pakket ind i politiker fraser og journalistisk spin, så de ikke kunne rammes selv!
I det efterfølgende vil jeg redegøre for, at teleselskabet 3, uretfærdigt, er blevet trukket igennem mediemøllen og en shitstorm, genereret af politikere og journalister, der i bedste fald må være dumme og dovne og i værste fald agerer i direkte ond tro.
Mon ikke de fleste ønsker et retfærdigt skattesystem, hvor ikke kun multinationale selskaber med dyre rådgivere kan undgå, at betale skat og slippe af sted med det? Jo tak, men inden jeg går videre, vil jeg godt ridse et væsentlige forhold omkring vores skattesystem op.
For det første, kan man ”opspare” tidligere års underskud, som så modregnes i fremtidlige overskud. Hvis jeg f.eks. starter en virksomhed op og må investere mange penge i maskiner og markedsføring, så vil virksomheden ofte give underskud de første år. Det underskud og afskrivninger kan man skattemæssigt modregne i fremtidlige overskud, hvis virksomheden får succes.
For det andet, kan man modregne renteudgifter i overskuddet, ligesom man skal betale skat af renteindtægter. Når man starter en virksomhed op eller investerer i maskiner og udvikling, sker det ofte for lånte penge, og derfor opstår der en renteudgift.
For det tredje, når der er blevet betalt skat af overskuddet, og virksomheden opsparer egenkapital, kan man udbetale overskuddet som udbytte. Udbyttet skal også beskattes (en gang mere), hvis det udbetales til personer som dig og mig, og kan i nogle tilfælde være skattefrit, hvis det akkumuleres i et holding selskab her i landet eller i udlandet.
Med de ovennævnte, forhold, in mente, kan man generelt sige man ikke betaler skat før de tidligere underskud og renteudgifter er indhentet. Sådan er reglerne, alt andet ville da også være dybt destruktiv for væksten i samfundet.
Når man læser, de ovenstående relativt enkle regler, som jeg er sikker på alle normale mennesker vil kunne forstå, så må jeg konstatere, at det er mig ubegribeligt, såvel journalister som politikere har kunne ”misforstå” reglerne så groft, at de har fundet det rimeligt, at hænge teleselskabet 3 ud for skattesnyd og for , at være involveret i skattely.
Faktum er, at 3 har trukket tidligere års underskud fra, fordi selskabet massivt har investeret i den tele-infrastruktur, de selvsamme politikere efterspørger. En helt lovlig og almindelig metode. I bedste fald må politikerne og deres journalistiske halehæng være både dumme og dovne, i værste fald i ond tro, når de vedvarende og imod bedre vidende fortsætter med, at opildne til boykot og shitstorm mod et helt almindeligt teleselskab, som vi må gå ud fra er såvel hæderligt og samfundsnyttigt.
Til gengæld kunne de selvsamme politikere kigge på de tre ovenstående hovedregler, hvis de vil forhindre skatteflugt. Det nemmeste er naturligvis, at afskaffe selskabsskatten og de mange virksomheds støtteordninger, så var problemet løst. Men det vil politikerne nok ikke, for de elsker jo at tager borgernes penge og så stå som den store velgører og dele virksomhedernes egne penge ud til forskellige projekter.
De tre hovedregler, beskrevet ovenfor, indgår i de fleste skattely ordninger. Især, den finte, at skaffe sig et stort rentefradrag via snørklede med gennemskuelige skuffeselskaber og derved nedbringe overskuddet og dermed skattebetalingen. Men også variationer med skattefrit udbytte, patentudgifter i skattely, transfer pricing og andre variationer finder sted. Her kunne politikerne, med ret enkle midler starte, så vi kunne få et skattesystem hvor alle behandles ens. Men spørgsmålet er om politikerne er flittige og kloge nok, eller om de er dumme og dovne, for så må vi bare vænne os til mere shitstorm…
Endeligt kan jeg ikke dy mig for, at minde om, at jeg endnu ikke har mødt en politiker der har sagt nej til fede pensionsordninger eller generøse skattefri ordninger, som de har nydt godt af. Alligevel mener de, at virksomhederne skal gøre det! Det er da et paradoks, som jeg faktisk godt tror du kan gennemskue.